Lige nu tænker jeg at min veninde er lidt ligesom Esther i Sylvia Plaths roman " The Bell Jar" og at jeg er lidt ligesom Joan. Esther har lyst til at kaste op når hun ser Joan men hun siger aldrig noget til hende. Jeg tænker det er sådan med mig og min veninde. Jeg får dårlig samvittighed ved at tænke det. Nogen gange tænker jeg at det ikke passer og andre gange tænker jeg at det er lige sådan det er. Hun hader mig. Ligesom Esther hader Joan.